Hvad skal vi tænke om børns læselyst?
Politiken spørger for tiden om vi har dræbt børns læselyst ved hele tiden at teste deres læsefærdigheder.
Jeg synes det er utroligt spændende overvejelser, både fra de børn de spørger, fra eksperterne og fra undervisningsministeren og det har sat gang i tanker herhjemme.
Men hvad er læselyst egentlig?
Min otteårige læser på forskellige måder og af meget forskellige grunde. I tirsdags holdt jeg øje, og mens hun og jeg var sammen læste hun:
🦆 Anders and blad (da jeg egentlig synes hun burde spise morgenmad)
🐘 Mimbo jimbo og den lange vinter (Hun sad på bænken i køkkenet, mens Mads og jeg lavede mad, af og til kom udbrud som “ej hør lige mor…” og læste så passager op som hun synes var sjove)
⚒️“Små fakta – Aarhus” (læste hun højt for mig “jeg skal læse en biblioteksbog til min læsekontrakt”, var begrundelsen)
🧂Tekst på æsken med salt (blev læst højt med stor entusiasme – salt! ka-li-um-jo-did skråstreg ka-li-um-jo-dat, hvad er det mor? anti-klumpnings-middel…)
Hun læser altså alt muligt. Noget af det læser hun af ren og skær lyst eller nysgerrighed. Andet læser hun fordi føler hun skal. Faktabogen om Aarhus var ærligt talt både gammel og kedelig, men jeg tror det er den eneste hun selv synes “gælder” i forhold til læsekontrakten med skolen. Det er ærgerligt, for hyggen med mimbo jimbo, Anders and og faktisk også salt-æsken er meget sjovere for hende, vigtigere for hendes færden i livet – og måske derfor også bedre træning. For hende bliver læsekontrakten ikke en understøttelse af læselyst, faktisk det modsatte.
Jeg håber vi kan opretholde hendes læseglæde, men jeg kan godt genkende ekspertens bekymring. Det er bestemt ikke nationale tests eller et fokus på hvilket let-tal hun er på (vs hvor hendes klassekammerater er) som øger hendes læselyst, nærmere tværtimod.
Samtidig er det garanteret forskelligt hvad der giver læseglæde, men også hvor god mulighed vi som forældre har for at hjælpe læseglæden på vej. I Aarhus har vi forsøgt at hjælpe læselysten på vej med læsekufferten Read, som rigtig mange børn har haft med hjem. Den indeholder spændende og sjove bøger, og for de små handler det udelukkende om højtlæsning, ikke om at skulle læse selv. Det fokus – på samværet, på at tale om bogen, det tror jeg er godt. Omvendt kan der også være nogen hvor kufferten bliver endnu en opgave, endnu et kryds man skal tjekke af — tvang modsat lyst. Jeg vil gerne høre jeres erfaringer hermed.
En anden del af nøglen er vores kommunale biblioteker. Her er læsning udelukkende for egen skyld, og ikke fordi nogen siger man skal. Her er uddannet personale som kender bøgerne og kan guide til en bog der passer til lige præcis dig. Vi har mange biblioteker i Aarhus, og når nogle har været foreslået lukket i en sparerunde er der altid ramaskrig, for bibliotekerne er Aarhus’ største kulturinstitution og den er fordelt over hele kommunen. For mig er det afgørende at vi værner om vores biblioteker. Desværre går det den forkerte vej; bibliotekerne får kortere og kortere åbent, og færre timer hvor det er bibliotekarer tilstede. Det tror jeg er skidt for både læselysten og for at alle uanset økonomi og geografi har mulighed for at opdage glæden ved at læse.
Hvad tænker du om læselyst? Jeg er nysgerrig på at få flere vinkler på det – og selvfølgelig meget gerne gode ideer til, hvad vi i Aarhus kan gøre.