Mine børn har en mor og en far, men det har slet ikke alle børn. Nogle har to mødre, nogle to fædre, nogle bor primært ved en helt tredje omsorgsperson.
I sidste uge fik jeg et spørgeskema om sikre skoleveje i Aula, fordi jeg er forælder til et skolebarn. Umiddelbart har sikre skoleveje intet at gøre med min familieform – det er ret underordnet for min holdning til hvordan mit barn kommer i skole, om jeg bor sammen med en mand eller en kvinde. Alligevel var spørgsmål på side to sådan her
Hvem bor barnet hos
– Hos sin mor og far
– Mest hos sin mor
– Mest hos sin far
– Bor skiftevis hos sin mor og sin far
Det er da spøjst, og unødvendigt, at spørgeskemaet antager jeg er heteroseksuel. Aarhus kommune må og skal hæve sig over denne kassetænkning, som børnene og forældrene konstant bliver konfronteret med i vores samfund. Vi skal være opmærksomme på alle de små næsten usynlige remindere, vi alle får uafbrudt i vores samfund, på, at der er en række normer for kærlighedsliv, køn og familieroller, som stadig er dominerende i skrift, billeder, fortællinger, måde at være sammen med hinanden på, tale til hinanden osv. Men også i alt det usagte og næsten usynlige såsom et sted, hvor man skal vælge om man er mor og far – eller ikke.
Det har Liv Gro Jensen og jeg stillet byrådsforslag om, og igår snakkede jeg med Jyllandsposten om netop eksemplet her med et spørgeskema udsendt til alle forældre i Aarhus.
Og det er nemt nok at gøre spørgeskemaet mere inkluderende. Man kunne have spurgt
Hvem bor barnet hos
– Samboende forældre
– Mest hos sin ene forældre
– Bor skiftevis hos sine forældre
– Bor primært et andet sted