Så er sommerferien for alvor slut, for i dag begyndte det politiske arbejde sådan rigtigt igen.
Jeg startede morgenen med morgenpolitik med Sager der Samler . Det er altid fedt og lærerigt at snakke nogle punkter fra det kommende byrådsmøde igennem med engagerede folk.
Her til aften havde vi storkredsmøde i SF Østjylland, hvor vores fantastiske partileder Pia Olsen Dyhr holdt tale, fortalte om SFs mærkesager til finanslovsforhandlingerne og svarede grundigt på mange gode (og nogle gange ret tekniske) spørgsmål fra os. Det var virkelig skønt at samles med en masse skønne og gejstfulde SFere, som glæder sig til at føre kommunal- og regionsrådsvalg.