Når jeg er syg så sender jeg min arbejdsgiver en mail, skriver jeg er syg, og bliver hjemme indtil jeg er rask.
Når en af mine børn er syge, så tager enten min mand eller jeg barnets første sygedag. Derefter ringer vi til bedsteforældrene “har I tid til at passe i morgen? Ungerne er syge…” For børnesygdomme varer desværre sjældent kun en enkelt dag eller to. Efter to dage har min mand og jeg har brugt vores ret til barnets FØRSTE sygedage, og kan derfor ikke blive hjemme.
Vi er heldige hjemme ved os, for vi har bedsteforældre 200 meter væk som ofte kan passe og mit arbejde er meget fleksibelt, så jeg kan typisk godt tage en ekstra fridag (så må jeg bare arbejde ekstra i den kommende uge). Men i andre familier har man ikke de muligheder. Der bliver man nødt til at pjække fra arbejde eller sende et sygt barn i børnehave.
Det kan ikke passe at børn ikke har ret til at være syge i Danmark. Børn burde have ret til at have deres forældre hjemme, så længe barnet er sygt. Derfor er jeg vildt glad for at SF i Folketinget foreslår man skal have ret til at blive hjemme med sit barn på sygedagpenge, så længe barnet er sygt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.